| |

|
se repræsentanter for hine lykkelige tider, thi end er det heldigvis ikke alle her
i Danmark, der føler skår i deres anseelse, hvis deres vogn er mere end to år gammel (en
indstilling, der griber en del om sig ude omkring), og ydermere var tidligere tiders automobiler så
vel fremstillede, at mange gamle køretøjer stadig arbejder uden at være synderligt slidt. Således
ser vi stadig mange af den udødelige Ford A (der i bogstavelig forstand har vist sig adskilligt mere
udødelig end sin forgænger, model T), gamle Chevrolet'er og andre fortidslevn - også af de mere
kostbare |
|
mærker, hvilke vi jo hovedsagelig vil beskæftige os med her. Mest udbredt heraf
er de fine amerikanske fabrikater fra tidsrummet 1920-1930, såsom Packard og Lincoln. Indtil for et
år siden kørte der således i København blandt andre en olivengrøn Packard 1931 af et aldeles
fornemt udseende som direktionsvogn i et af byens store firmaer*).
*) Man kan af og til se en pragtfuld roadster af samme mærke - af denne fordringsfulde type findes
der endda 2 indregistreret i København - en grå 133' og en sort 145' model. |
|
|
Den lydløse belgier Minerva 8 med gliderstyret motor Laudaulette-karrosseriet er
bygget i Cannes. Se artiklen.
Et par fine Cadillacs fra samme tid samt en elegant La Salle cabriolet af årgang 1927, der stadig
køres af den samme ejer, ses også i gaderne. Her er adskillige Lincolns, af hvilke især to skinnende
velholdte eksemplarer fra slutningen af tyverne vækker opsigt, hvor de kommer frem med deres lygter så
store som møllehjul, en lav, bred køler og en kæmpehøj karrosse. At modellen er bevaret ret uændret
siden 1918, da den blev konstrueret, aner man af det karetagtige karrosseri med ringformede dørhåndtag i
»rokokostil«. Det ene af disse pragtstykker kører stadig under samme besidder, medens det andet just for
første gang har fået ny ejer, for hvem det iøvrigt har bevist sin overordentlige fortræffelighed på en
lang Europatur.
Nord for København virker en Pierce Arrow 1930 som vognmandsbil.
|
|