|
Fra Mogens Skarrings scrapbog og billedsamling har vi tidligere hentet billeder til
BMW artiklen sidste år. Denne gang kommer en buket som illustrerer Skarrings biler og nogle af
løbene han deltog i i 1940'rne og 1950'erne.
Mogens Peter Skarring fik kørekort i 1945. Han fik kortet efter en lille times
teoriundervisning og en køreprøve på halvanden times tid; benzin til praktisk undervisning var der
ikke. I hæren kørte Skarring en mængde forskellige biler. Fra den danske hær kom han til de
engelske styrker i Tyskland, hvor man blandt andet brugte fritiden til at køre »løb«
med forladte 4-hjulsstyrede OM kanontraktorer: »De styrede meget mere end vore dages Honda.« Senere
var Skarring chauffør for Røde Kors.
Skarring og BMW 327/28. |
|
Det første internationale motor-sportsarrangement Skarring deltog i var Tulipan
Rally i 1949. Siden har han kørt et utal af baneløb og rallies. Billederne er fortrinsvis fra de
tidligste år, hvor alle var entusiastiske amatører. Senere blev det mere professionelt: der var folk
til at fragte bilerne til løbene - kørerne fløj og havde ikke tid til at fotografere. Mogens
Skarrings speciale var at køre hurtigt på ukendte veje. På bane følte han det gik langsommere og
langsommere.
Før krigen kørte Skarrings far bl.a. Essex, Hotchkiss, Opel Six og sidst Mercedes
Benz 200. Den sidste blev klodset op; men kom ud at køre igen i 1945.
Mogens Skarrings første bil var den MG VA Tickford som i dag tilhører DVK-medlem
Henrik Houmøller Skar ting købte den af anden ejér, Jørgen Christensen. |