| |

I det lange løb kan det være svært at
bevare både vinger og glorie.
inspektion for at få deres syn på
slanger i slangeløse dæk, idet jeg vagt erindrede noget om divergenser
på det punkt. Og ganske rigtigt. Man fortalte, at det ikke er forbudt,
men at en dækekspert ville frarådet det. Stillet over for samme
spørgsmål svarede Teknologisk Institut, at det ikke var tilrådeligt,
for de slangeløse dæk har en kant eller vulst, som kan beskadige
slangen. Forvirringen bredte sig allerede lystigt, og det uden at de
lærdes opfindsomhed var opbrugt endnu. |
|
Da Michelin vel må betegnes som
dækekspert, konfronterede jeg dem med ovenstående indvendinger. Den med
kanten eller vulsten kunne de ikke godtage, for sådan en har Michelin
dæk ikke, og hvis der blev benyttet originale Michelin slanger uden
indhold af naturgummi, var der ingen grund til at fraråde noget. Blot
skulle man være omhyggelig ved monteringen, så der ikke kom luftlommer
mellem dæk og slange, sagde de. Sidstnævnte blev pointeret, men med en
forsikring om at det vidste montøren naturligvis. jeg kunne dog ikke
fravriste Michelin en skriftlig erklæring, så der er nok noget muggent
ved det alligevel.
Imidlertid havde jeg ikke noget valg, så de slangeløse blev
monteret med slanger forleden. Ihukommende Michelins udtalelse bad jeg for
en sikkerheds skyld pænt montøren prøve at undgå de forræderiske
luftlommer, hvilket kun udløste det lakoniske svar, at »monteringsluft
kan ikke undgås«. Tableau!
Igen er det altså konstateret, at jo flere såkaldte
»eksperter« man rådfører sig med, jo mere i vildrede bliver man. Mange
aner hverken ud eller ind, dog afholder det dem ikke fra at udtale sig, |
|
vel at mærke hvis det kan ske uden
risiko for at blive hængt op på noget bagefter, og ens egen sunde
fornuft og dømmekraft er ofte lige så god for ikke at sige bedre.
Hvordan er radialdækkene, som efter sigende skulle være så
fantastiske, så at køre på? Faktisk kan jeg ikke mærke den store
forskel fra de gamle sportsdæk, ud over at radialernes vand-fortrængende
dækmønster synger en sang for mig under kørslen. Om man bryder sig om
det eller ej, må være en smagssag, men tænk at netop jeg, der alligevel
aldrig kører i regnvejr - i hvert fald ikke med min gode vilje - og som i
forvejen får mere end tilstrækkeligt med sang til hverdag, skulle gå
hen og blive tvangsindlagt til en firstemmig fuga, hver gang jeg er ude at
køre! Bortset derfra er dækkene nydelige at se på, efter at jeg har
gjort dem rene. Egentlig synes jeg, at montøren burde have sørget for
det, inden han slap mig ud på gaden igen, så det også kunne ses, at
jeg har fået nye dæk og ikke kun mærkes på tegnebogen. Det havde
højst taget 10 minutter mere, og montøren stod alligevel med begge
hænder dybt begravet i lommen, da jeg trillede ud fra værkstedet. |
|