® Bilhistorisk Tidsskrift  95/1988     side  29

inspektion for at få deres syn på slanger i slangeløse dæk, idet jeg vagt erindrede noget om divergenser på det punkt. Og ganske rigtigt. Man fortalte, at det ikke er forbudt, men at en dækekspert ville frarådet det. Stillet over for samme spørgsmål svarede Teknologisk Institut, at det ikke var tilrådeligt, for de slangeløse dæk har en kant eller vulst, som kan beskadige slangen. Forvirringen bredte sig allerede lystigt, og det uden at de lærdes opfindsomhed var opbrugt endnu.

Da Michelin vel må betegnes som dækekspert, konfronterede jeg dem med ovenstående indvendinger. Den med kanten eller vulsten kunne de ikke godtage, for sådan en har Michelin dæk ikke, og hvis der blev benyttet originale Michelin slanger uden indhold af naturgummi, var der ingen grund til at fraråde noget. Blot skulle man være omhyggelig ved monteringen, så der ikke kom luftlommer mellem dæk og slange, sagde de. Sidstnævnte blev pointeret, men med en forsikring om at det vidste montøren naturligvis. jeg kunne dog ikke fravriste Michelin en skriftlig erklæring, så der er nok noget muggent ved det alligevel.
   Imidlertid havde jeg ikke noget valg, så de slangeløse blev monteret med slanger forleden. Ihukommende Michelins udtalelse bad jeg for en sikkerheds skyld pænt montøren prøve at undgå de forræderiske luftlommer, hvilket kun udløste det lakoniske svar, at »monteringsluft kan ikke undgås«. Tableau!
   Igen er det altså konstateret, at jo flere såkaldte »eksperter« man rådfører sig med, jo mere i vildrede bliver man. Mange aner hverken ud eller ind, dog afholder det dem ikke fra at udtale sig,

vel at mærke hvis det kan ske uden risiko for at blive hængt op på noget bagefter, og ens egen sunde fornuft og dømmekraft er ofte lige så god for ikke at sige bedre.
   Hvordan er radialdækkene, som efter sigende skulle være så fantastiske, så at køre på? Faktisk kan jeg ikke mærke den store forskel fra de gamle sportsdæk, ud over at radialernes vand-fortrængende dækmønster synger en sang for mig under kørslen. Om man bryder sig om det eller ej, må være en smagssag, men tænk at netop jeg, der alligevel aldrig kører i regnvejr - i hvert fald ikke med min gode vilje - og som i forvejen får mere end tilstrækkeligt med sang til hverdag, skulle gå hen og blive tvangsindlagt til en firstemmig fuga, hver gang jeg er ude at køre! Bortset derfra er dækkene nydelige at se på, efter at jeg har gjort dem rene. Egentlig synes jeg, at montøren burde have sørget for det, inden han slap mig ud på gaden igen, så det også kunne ses, at jeg har fået nye dæk og ikke kun mærkes på tegnebogen. Det havde højst taget 10 minutter mere, og montøren stod alligevel med begge hænder dybt begravet i lommen, da jeg trillede ud fra værkstedet.