® Bilhistorisk Tidsskrift  100/1989     side  20

redes mere eller mindre gennemgribende. Ingen af de danske entusiaster synes dog at have reflekteret over manglende overensstemmelse mellem årgang og stil. Ej heller lagde nogen mærke til, at det restaurerede karrosseri var søgt gjort mere gammeldags - forståeligt nok ved at de elektriske lygter var udskiftet med et fint sæt acetylen-lygter, men også f.eks. ved at torpedoens naturlige fortsættelse i en let skrånende motorhjelm var afløst af et brat hop fra torpedoen til en nu vandret motorhjelm. Det har været ret besværligt at udføre denne ændring, men den foregriber en endnu mere radikal, idet hele karrosseriet kort efter blev kasseret og 1677 fremstod nu med et Roides-Belges karrosseri i en kraftig blå farve med røde stafferinger, det hele fremstillet i Nysted med forbillede i et dengang kendt farvetryk, som man kunne købe i de større boghandler.
   Det karrosseri må til gengæld siges at være mere passende til chassisets årgang, og sådan fremstår vognen endnu i dag. Det forrige karrosseri troner på et andet og nyere Ghost chassis, indkøbt i England i form af en kranbil. Og i sommer solgt tilbage til England - med Barker karrossen.

Nogle af mysterierne ved 1677's historie mener jeg at have løst, andre ikke. Til de uløste hører at motoren bærer nummeret TO 345. På fabrikkens tidlige ejerkort og chassisblade forekommer ingen motornumre. Der har muligvis ingen særskilte motornumre været. Et nummer med TO foran plejer i Danmark at være et, toldvæsenet har tildelt motoren. Det skal nævnes, at Ålholm Automobil Museum ejer en anden Ghost motor, købt hos mekaniker Ludvig Hansen. Han havde skrottet en af Musse Scheels biler og ville selv bruge motoren i en båd men fik den aldrig lagt i. Den har nummer TO 359. Der findes desuden i følge RabenLevetzau endnu en Ghost motor, og et chassis, fundet på Møn, men de har ikke været tilgængelige for undersøgelser.

1840
 I familien Hasselbalchs familiealbum er der billeder af - foruden andre interessante biler - tre Ghoster. I fabrikkens kartotek forekommer navnet Hasselbalch i forbindelse med fire vogne. Det skulle så næsten passe sammen, men så ligetil er det ikke.

Som nævnt står C. Hasselbalch som importør eller første danske ejer af 1677 i 1919. Det er vognen på Ålholm. Ingen af Hasselbalchs fotografier forestiller den. Dernæst står Mr. Hasselbalch, og senere Hugo H. Hasselbalch, som ejer af 1840. Videre »Capt. Hasselbalch« som ejer af 2618, og endelig fru Erik Hasselbalch som ejer af 63PE.
   Senior Chr. Hasselbalch og sønnerne Erik og Hugo Helms Hasselbalch ejede store væverier, først og fremmest Dansk Gardinfabrik, Norsk Gardinfabrik og Svenska Gardinfabriken. Foruden diverse byadresser i København beboede familien den store ejendom Pinjehøj på vandsiden af Strandvejen i Rungsted. Bilerne har B-numre.

1677 har tilsyneladende kun været ganske kort i familiens eje, inden den gik videre til C.C. Clausen. Om 1840 fortæller ejerkortet, at der er skrevet slutseddel allerede i september 1910, men at chassiset først blev prøvekørt i november 1911 og leveret til karrossering hos Barkers i februar 1912. Forniklet udstyr. Barker sætter et cabriolet karrosseri på (et udtryk man sjældent støder på i England), og det har »aftagelig bagende«. Mystisk. Gråt stof-