® Bilhistorisk Tidsskrift  103/1990     side  38

      
  Lemvig Dagblad, 28. april 1902:

Lemvig er 
                 med

Bankdirektør P Petersen har kjøbt en Automobil - eller Bil, som disse Fremtidens Kjøretøjer populært er bleven omdøbt. Om en Uges Tid ventes Bilen præsenteret i vore Gader.



Lemvig Dagblad 10. maj 1902:

Motorvognen

Vi var i Gaar inviteret ud paa en lille Prøvetur med Bankdirektør P. Pedersens nyanskaffede Motorvogn, en fiks lille Charabanc med Plads til fire Personer, til hvis Befordring den kan lægge 6 1/2 Hestes Kraft i Selen.
   Som den stakaandet pustende og rystende af Energi, staar og venter, medens man stiger 

 

op, ser Fyren ud til allehaande. Man har en Fornemmelse af, at slippes den løs, tager det en Ende med Forskrækkelse. Denne Følelse forsvinder dog hurtigt, når Vognen først er sat i Gang. Kjørselen er ideel. Luftringene tager af for alle Stød, Maskinen ryster ikke. Og Vognen lystrer Styrerens mindste Vink hurtigere og sikrere end en Cykle. Den byde virkelig noget Valuta for de halvfjerde Tusind, den har kostet.
   Paa Vesterbjerg, hvor Motoren puste lidt haardt under opfarten mødes et Par Vogne, og vi afventer i nogen Spænding Hestenes første Møde med deres nye Konkurrent. De modtager den med ophøjet Ro, gjør ikke et Skridt til Siden. Under Turen ud ad Landevejen mødes en halv Snes Kjøretøjer. Og erfaringen gjøres ofte og ofte: Hestene bryde sig forbavsende lidt om Motorvognen. Mange tog aldeles ingen Notits af den, de øvrige indskrænkede sig til lidt forundret at kigge efter, hvor den pustende Lyd kom fra - ikke en eneste gjorde et Spring til Siden. Motorvognen adskiller sig ikke for dem fra en anden Vogn.



  

 

Alt Maskineriet er dækket saa de kun ser Hjulene bevæge sig - og det er de jo vant til. Maskinens Prusten er for dem naturligvis uvant, men berører dem dog ikke videre, fordi den ikke er ledsaget af Dampudstødning, eller de paa anden maade kan se, hvorfra den kommer, og Fremtoningen som Helhed er dem aabenbart langt mindre forskrækkelig end en almindelig Cyklist med de rundtmalende Ben og flyvende Trøje.
   Med en fornuftig Styrer er der ingen Grund til at tro, at Motorvognen vil foraarsage flere Uheld på vore Veje end andre Kjøretøjer, snarere færre. I fuld Fart standser den paa et Stykke saa langt som dens egen Længde, og det er kun et Øjebliks Sag at standse Motoren, saa dens Stønnen ophører. Hestekjørende kan da med nogenlunde Sindsro imødese deres første Sammentræf med det tyvende Aarhundrede i haandgribelig Form: Motorvognen, og Autoriteterne bør ikke lægge den ny Befordring unødige Hindringer i Vejen.



Direktør P Pedersens vogn var en Dansk Automobil & Cyclefabrik, købt på
  udstillingen i Industriforeningen i april 1902.