| |
Det dansk byggede cabriolet-karrosseri
er bevaret og ejes af Morten Frost, der håber at finde en undervogn med
passende mål.
119EE
Motor nr. M37. Barker landaulette,
mørkeblå med sorte skærme, trådhjul, gråt klædes indtræk, sort
læder foran. Kunde i følge ejerkortet East Asiatic Co.! Men leveret til
en Thomas eller Thomson Aikman Jun., 1, East India Avenue, London E.C.3.
Med henvisning til brev af 24. november 1926 har ejerkortet derpå Julius
A. Christensen, Holmens Kanal 5 i København.
Adressen var Det Forenede Kul- og Kokskompagnis hovedkontor,
og Julius A. Christensen var meldirektør og så vidt jeg forstår
leder af afdelingen i Århus.
Det er mærkeligt nok ikke lykkedes at få kontakt
med familien, men Eric Forrest har fortalt mig, at »Kul-Christensen«
havde sommerhus i Lønstrup og at vognen engang blev overrasket af
tidevandet på stranden og stod i Vesterhavet til det var ebbe
igen. Hvor- I den kunne køres bort som om intetvar
hændt. |
|
63PE
Motor nummer M 185. Karrosseri fra
Barker, ejerkortet siger landaulet, chassisbladet limousine. Og der er
flere uoverensstemmelser, forklaringen er, at vognen først har været
tiltænkt én kunde og senere er leveret til en anden. Ejerkortet har som
kunde Madame de Charry fra Odessa, Rusland, med vognen leveret i Paris i
slutningen af 1920. Chassisbladet har som køber H.H. Hasselbalch,
Kejsergade 2 i København, og fortæller at vognen blev leveret til
Barkers 28. maj 1921 »By RR Driver« og I. november samme år til
speditøren Claridge Holt for at blive sendt til København med SS
Phoenix, der sejlede 15. november.
Det er de løjerligste ting, der står
noteret. Mellem oplysninger om, at vognen leveres med Goodyear dæk (vi
kommer raden rundt i dækfabrikater) på Dunlog trådhjul, og med Elliott
speedometer, Smith ur og Lucas lygter får man at vide at der er monteret
lås på motorhjelmen - selv om køberen faktisk ikke har bestilt det!
Til RR-inspektørens besøg i København
oplyser K.W. Christensen, at
|
|
vognen nu ejes af Erik Hasselbalchs
enke, Kristianiagade 3.
Fabrikkens sidste notat om 63PE er, at
cylindre, kobling og karburator er modtaget til reparation i 1937, men
ikke hvem der ejer vognen på det tidspunkt.
31YE
Motor nr. M215. Standard chassis,
trådhjul, poleret motorhjelm. Ejerkort og chassisblad fortæller
samstemmende, at det først var meningen, Connaught skulle bygge en
limousine, men at Connaught returnerede chassis-tegningen, der i stedet
blev sendt til Million Guiet, som lavede en torpedo. Men begge dokumenter
oplyser, at ejeren havde to karrosserier, og chassiset blev leveret med
affjedring til en torpedo, men med et sæt reservefjedre til limousine.
Det er eneste gang, arkivet oplyser om to
karrosserier til et chassis, selv om vi på anden vis ved, at det forekom.
Men jeg tvivler på, at nogen af ejerne skiftede affjedring forår og
efterår.
Chassiset afskibes 11. december 1920 med
SS Maidstone fra Folkestone til Calais. Vognen er bestilt af K.W.
|
|