® Bilhistorisk Tidsskrift  101/1990     side  43

dens lukkemekanisme, men Osmond Rivers lavede skitserne til mig sammen med andre detaljer. Derefter lavede jeg en model af skærmene med spanter af krydsfiner. Da den var beklædt med aluminium og svejset, vendte jeg spanterne og kunne lave den anden spejlvendt.
   Forruderammen var ikke rar at lave (V-formet og med oplukkelige felter), men tiden løser alle problemer. Åge Louring hjalp mig med dørhåndtag

 (fra en stor Wolseley ca. 1920) samt med andre fittings, og til sidst stod den klar til maling. Det blev også klaret. Jeg var i tvivl, om jeg ville male kølerhjelmen, der oprindelig var blank. Den var malet, da jeg fik den, men malingen var slået af mange steder, og derfor var der igennem 40 år kommet dybe tæringer i aluminiumen. Jeg valgte at polere den så godt som muligt. Jeg kan altid kopiere den i blank aluminium, men så har den jo ikke 70 års historie at fortælle.

 Bilen er færdig. Osmond Rivers nåede desværre ikke at se den. Den kører dejligt med en marchfart på 80-85 km/ h. Den accelererer jævnt i 4. gear fra 5 km/h, har meget let styring på grund af de smalle vulstdæk, er svær at skifte gear (ligeskårne tandhjul uden synchro), bremser ikke for godt (kun baghjulsbremser med tromler på 40 cm dia!) og har fantastisk affjedring også på markvej på grund af de lange cantilevertjedre bagi.