| |
dens lukkemekanisme, men Osmond Rivers
lavede skitserne til mig sammen med andre detaljer. Derefter lavede jeg en
model af skærmene med spanter af krydsfiner. Da den var beklædt med
aluminium og svejset, vendte jeg spanterne og kunne lave den anden
spejlvendt.
Forruderammen var ikke rar at lave
(V-formet og med oplukkelige felter), men tiden løser alle problemer.
Åge Louring hjalp mig med dørhåndtag |
|
(fra en stor Wolseley ca.
1920) samt
med andre fittings, og til sidst stod den klar til maling. Det blev også
klaret. Jeg var i tvivl, om jeg ville male kølerhjelmen, der oprindelig
var blank. Den var malet, da jeg fik den, men malingen var slået af mange
steder, og derfor var der igennem 40 år kommet dybe tæringer i aluminiumen.
Jeg valgte at polere den så godt som muligt. Jeg kan altid kopiere den i
blank aluminium, men så har den jo ikke 70 års historie at
fortælle. |
|
Bilen er færdig. Osmond Rivers nåede
desværre ikke at se den. Den kører dejligt med en marchfart på
80-85 km/ h. Den accelererer jævnt i 4. gear fra 5 km/h, har meget let
styring på grund af de smalle vulstdæk, er svær at skifte
gear (ligeskårne tandhjul uden synchro), bremser ikke for godt (kun
baghjulsbremser med tromler på 40 cm dia!) og har fantastisk
affjedring også på markvej på grund af de lange
cantilevertjedre bagi. |
|