| |
stiller en 8-cylindret 100 HK
5-personers cabriolet Model 8-95, en 6-cylindret 72 HK 5-personers sedan
Model 6-85, en 6-cylindret 72 HK 2-personers cabriolet Model 6-85, som det
hed i kataloget eventuelt en 8-cylindret 125 HK 5-personers sedan Model
125. Og en Cord 8-cylindret 5-personers sedan.
Forretningen indehavedes af C. C.
Nielsen og Sixten von Barnekow og havde adresse Østerbrogade 2A, hvor
tidligere Engelsk-Dansk Motor-Import Kompagni havde handlet med Sunbeam,
engelsk Talbor, Singer og Humber motorcykler. Og hvor senere K. W. Bruun
og Britisk Motors kom med et noget lignende repertoire. (Bruun havde på
det tidspunkt adresse i Rosenørns Allé).
d'Herrer Nielsen og von Barnekow har
ikke efterladt sig synlige spor i bilbranchen, sandt at sige aner vi ikke,
hvem de var. Men en nu afdød onkel fortalte engang Deres Ærbødige, at
han kunne huske von Barnekow som kører af en Auburn.
Det skal indrømmes at vi ikke har
ofret megen tid på at forske i dem, så hvis noget DVK-medlem kan bidrage
til sagen, hører vi gerne om det.
Hvis Nielsen og von Barnekow gik |
|
stille med dørene var der så megen
mere reklame i Cai Caspersen, da han i marts 1931 overtog
repræsentationen. Han var ekspert i at plante historier i aviserne, og i
både Politiker og Nationaltidende kunne man 4. marts læse at Caspersen
drøftelser siden sommeren 1930 med fabrikkens europæiske repræsentant,
H. M. Nedeau i Antwerpen, om at forhandle flyvemaskiner fra Auburn
søsterselskaab Stinson nu havde ført til, at han også overtog de to
bilmærker. De første 1931-modeller kunne ventes til forretningen i
Toldbodgade allerede en uges tid senere. Og i Berlingske Tidende 7. marts
1931 kunne man så læse, at Prins Erik havde købt en Auburn 5-personers
cabriolet, eller Phaeton Sedan, som ventedes til København samme dag.
Caspersen havde meget nære forbindelser til kongehuset, særlig Prins
Aksel, og leverede mange biler til det.
Caspersen smedede som vanligt mens
jernet var varmt, og da Kongelig Dansk Autobil Klub 17. april startede sit
Stjerneløb fra København til Århus, kom det til at forme sig som et
reklameoptog for Cord og Auburn.
Der var ganske vist andre bilmærker
med, men Caspersen formåede at få |
|
aviserne til stort set kun at
fotografere og skrive om sine mærker, og i herreklassen var det da også
tre af dem, der kom pointsfri i mål og besatte de tre første pladser. I.
præmie Prins Erik i Auburn, 2. præmie Mester (i lufthavnen) Peter
Nielsen i Auburn (formentlig en endnu usolgt vogn) og 3. præmie Baron
Wedell-Wedellsborg i Cord, og han vandt desuden en præmie for løbets
flotteste vogn, udsat af Hotel Royal i Århus, hvor præmieuddelingen
fandt sted ved en banket. Neel har den dag i dag begge præmier.
Præmierne blev forøvrigt fordelt mellem de pointsfri ved lodtrækning.
Løbet var et »promenadeløb«, hvor man skulle holde en gennemsnitsfart
af 40 km/t. Overdommer var selvfølgelig KDAK's præsident, Prins Aksel,
Cai Caspersen sad som kontrollant i Prins Eriks vogn, og Mester Nielsen i
den sorte Auburn havde Autos udgiver, Richter-Friis, som kontrollant. Så
det må siges at have været en passende indspist affære. Kontrollant i
Cord'en var grosserer Pahl. Der var endnu en Auburn med: Bogtrykker
Trolles stålgrå, med fruen som striks tidtager. Trolle havde før haft
en Lancia Lambda, også købt hos Caspersen. |
|