® Bilhistorisk Tidsskrift  107/1991     side  11

Den samlede længde af type A-400 er godt og vel 2.20 meter og største bredde 1.20 meter. Saksene til sammenkoblingen med hovedvognen er så snedigt indrettet at når de åbnes, fældes to små støttehjul ned under vognens forende.
   Produktionen stoppede brat, da personbilerne måtte klodses op under krigen. Men den kom hurtigt i gang igen efter besættelsen, og der var næsten endnu større interesse for WYTA. Så

 kom der en uforudset forhindring: Myndighederne nægtede at godkende den som påhæng til de moderne, chassisløse personbiler. Så efterhånden som de ældre biler forsvandt, var grundlagt for produktionen borte. Den blev ikke standset fra den ene dag til den anden, men ebbede langsomt ud. I flere år kunne man dog stadig få WYTA på bestilling, for fabrikken havde temmelig mange dele på lager, både chassisrør og hjul.

 For den erhvervshistorisk interesserede kan nævnes at Skive Jernstøberi var i svære vanskeligheder lige før 1930, men anden generation Foss fra F.L. Smidth overtog aktierne og holdt virksomheden kørende. Af de to direktører i WYTA-tiden havde Gad tidligere været på De Forenede Automobilfabrikkers afdeling i Århus, men det var Siliam Bjerre som havde teknisk snilde og hittepåsomhed. Fabrikkens historie er skrevet af Olav Jensen, som vi også