| |
en symmetrisk drejning af bagparten.
Schmitto nævner i sin artikel i 1927,
at det svenske forsvar har to ældre Pavesi traktorer og er forholdsvis
godt tilfreds og regner med snart at fortsætte for nylig påbegyndte
forsøg med en Pavesi af ny model.

Men herhjemme egnede den sig ikke. I »Automobilets
Historie« skriver generalfelttøjmester C.H. Rye ti år senere, at når
den for eksempel kom ud i en blød pløjemark med sin kanon efter sig,
standsede den hurtigt fordi hjulene snurrede rundt i den bløde grund og i
løbet af få øjeblikke gravede sig dybt ned.
|
|
Hvordan det så er gået for sig,
at Pavesi traktoren har overlevet, er indtil videre en gåde - kender
nogen forklaringen? Foto: Peter Bering.
Efterlysning
Vi har brug for nogle fotografier fra de jyske
aktiviteter i Klubbens første år. De skal anvendes som illustration til
en artikel i et af de nærmest følgende numre.
Har nogen billeder? Det er lige meget om
det er sort-hvide eller farve, vi kan også bruge lysbilleder. For
eksempel fra de navnkundige Himmelbjerg-løb, men også andet. Det skal
blot være fra tiden mellem klubbens stiftelse i 1954 og sådan cirka
1960.
Foruden Himmelbjerg-løb kunne det være
billeder fra klubmøder i Marie Christensens konditori, fra
Stikkelsbærdagen i Struer eller kornmodsfesten i Horsens. Men
selvfølgelig også af, hvad de enkelte medlemmer puslede med dengang.
Redaktionen vil sætte pris på ret
hurtige reaktioner på efterlysningen. Tak.
|
|
Sludder og
vrøvl
Utroligt som det kan slå sludder for den gamle
redaktør når det går for stærkt: Enhver anden end han kunne jo se at
det ikke var samme Packard midterst på side 21 og øverst på
side 27 i sidste nummer. Den i Ringkøbing var Ole Jensens. Undskyld!

— Naar nu Bilerne skal
kaldes Kraftvogne, hvad skal man saa kalde Chaufeurerne?
— Kraftka'le, begribeligvis.
|
|