Der er groft sagt to slags bilhistorisk interesserede. Den ene slags har mest til overs for teknisk raffinerede sports- og luksusvogne, den anden finder, at bilhistorien først og fremmest er blevet skrevet af de husholdningsvogne, der efterhånden har motoriseret verden.
   Fiat 501 hørte så udpræget til brugsvognene, selv om der også i tyvernes løb blev frembragt utallige mere eller mindre udprægede sportsvogne på grundlag af 501 — et fænomen, der stadig er velkendt, tænk blot på Fiat 600 og 850 i dag.
   Og var 501 ikke netop præget af raffinementer, så var den for sin tid en ret banebrydende og sobert gennemført konstruktion, der også må kunne glæde æstetikere, en charmerende overgangsform mellem veteran og vintage biler.
   Fiat fabrikkernes historie som helhed skal vi ikke komme ind på. Den tidligere

bibliotekar på Montagu Motor Museum i England, Fiat Registrets registrator Michael Sedgwick, har i nogle år arbejdet på et større bogværk derom, men stort arbejdspres og sygdom har gjort at det endnu ikke er færdigt (Sedgwick har dog i den netop afdøde Classic Car Profiles serie forfattet et hæfte specielt om Fiat 508 og 508S). I mellemtiden kan man med udbytte forlade sig på glimrende artikler i Skandinavisk Motor Journal i maj 1953 og februar 1957, henholdsvis med „Blade af Fiats Historie" og „Konstruktive Jurister" af pseudonymet Collecteur. Endvidere af formanden for Automobilhistoriska Klubben, Curt Borgenstam, artiklen „Fiat 501/ 503" i Autohistorica Nr. 2 1963. Dermed er også nogle af mine egne kilder nævnt.
   Det skal kort fortælles, at den første Fiat blev bygget i 1899, den havde en vandretliggende tocylindret motor, og otte

vogne blev solgt og i hvert fald ét eksemplar af denne 3½ hk model er endnu bevaret. Fabricca Italiana di Automobile Torino blev dog først officielt indviet 19. marts 1900. Med en arbejderstab på 50 mand blev der det første år bygget 24 biler, men fabrikken udviklede sig meget hurtigt, få år efter optog man også fabrikation af lastbiler, derefter skibe, flyve-maskinemotorer og dieselmotorer. Første verdenskrig betød yderligere ekspansion for Fiat.
   Straks efter krigen havde Fiat sin første fredsmodel klar. Den blev præsenteret på biludstillinger i begyndelsen af 1919, Tipo 501, der på grund af sin firecylindrede motor på kun halvanden liter og sin ret ringe vægt blev betragtet som en lille vogn.
   Tipo 501 skyldte sin tilblivelse Fiats tekniske direktør, Carlo Cavalli. Cavalli havde efter sin fars ønske taget en juridisk embedseksamen i Torino i 1905. Men umiddelbart efter fulgt han sin egen lyst og blev ansat hos Fiat som teknisk tegner.

Allerede i 1903 havde han udtaget patent på en motorcykel-gearkasse. Cavalli var et teknisk naturtalent, der avancerede til at blive nærmeste medarbejder for den tekniske direktør, Fornaca, og da denne blev optaget i bestyrelsen i 1917, efterfulgte Cavalli ham. To år senere fik han den fulde tekniske ledelse af fabrikken. Cavallis tekniske filosofi prægede Fiat modellerne, indtil han i 1930 måtte trække sig tilbage på grund af dårligt helbred. Han døde dog først i 1947. Collecteur fortæller, at Cavallis første bemærkelsesværdige arbejde for Fiat var Tipo S61 motoren på 10 liter, som Fiat vandt det franske grand prix med i 1911 og flere andre vigtige løb. Laurence Pomeroy mente, at konstruktionen var Bugattis, men Collecteur tror med sikkerhed at vide, at det var Cavallis egen, omend måske inspireret af Bugattis konstruktioner for Deutz og Isotta Fraschini.
   Men Tipo 501 blev Cavallis hovedværk. Specifikationerne ser ikke særlig mærk-