nævnt af flest mennesker, til at de ikke havde meldt sig til, var at der ikke i indbydelsen stod, hvad man fik for det tilsyneladende høje startgebyr. Det var nok også en fejl — men man kunne jo så have spurgt sig for, så ville man have opdaget, at det i virkeligheden var billigt. Måske havde arrangementet mistet nyhedens interesse, og så havde Egeskov løbet kort tid forinden lige så stor tilslutning som sidste års Absalon rally, så der kan være indtrådt en slags løbstræthed. Der har i det hele taget været så mange løbsarrangementer i de senere år, at det måske har været i overkanten af, hvad der kan være brug for i det lange løb. Højst sandsynligt

ligger der også en forklaring i den særlige danske veteranbilist-mentalitet — vi befinder os bedst med de mere intime ,familiesammenkomster" —og det kan give dem, der har argumenteret så stærkt for et årligt internationalt rally noget at tænke over. Nu har svenskerne formået at sætte det internationale Svenska Veteranbil Rallyet i faste rammer — kan det så ikke dække det nordiske behov?
   Værst er det — men forståeligt at Flemming Sørensen og Cleve har taget sig sagen så nær, at de har trukket sig helt ud af løbsarbejdet. Det er en stor skam, men lad os håbe, at de kan overtales til at komme igen.
                                    O. Riisager.

Nyt mødested

Mødet 19. september 19:30 bliver det sidste i denne sæson. på Trafik-Historisk Museum ved Helsinge. Så rykker vi ind til Frederiksberghallens restaurant. Den ligger på Jens Jessensvej 20, i rolige omgivelser og med fine parkeringsforhold. Det er ved siden af KB-Hallen og tæt ved Peter Bangsvej station. Mødedatoerne er: mandag den 14. oktober, onsdag den 13. november og fredag den 13. december. På mindst to af vintersæsonens møder vil der blive underholdning i form af film m. m., første gang på november-mødet.

De jyske møder fortsætter første tirsdag i hver måned kl. 20 i Hørning Kro ved Århus.





   Klubbens Mack lastvogn (Århus Oliefabriks 1919-model, samme som kan ses på Ålholm, Egeskov, DTM og — fuldt restaureret — hos Louring) søger omgående placering i medlemskredsen. Den har hidtil været opbevaret sammen med DTM's eksemplar i et depot i provinsen, men er blevet sagt op. Interesserede bedes henvende sig til B. Mackeprang.

Som det er fremgået af meddelelser i dagspressen i den senere tid træder der den L oktober 1968 nye bestemmelser i kraft vedrørende retningsviserblinklys.
   Fra den nævnte dato skal alle personvogne være forsynet med retningsviserblinklys, hvilket uden tvivl vil betyde, at en del veteranvogne, der i øjeblikket er indregistreret med afviservinger, må ændres, ligesom der sikkert også er en række vogne under restaurering, der oprindelig har været forsynet med afviservinger, og som derfor må ændre system, inden de præsenteres til syn.
   Ifølge bestemmelserne kræves der såvel forpå som bagpå blinklys i hver side, der skal være anbragt højst 40 cm inden for køretøjets yderste kant, og den indbyrdes afstand skal være mindst 60 cm.
   Blinklysene skal være anbragt mellem 40 og 150 cm over vejbanen.
   Endvidere skal der være et blinklys på hver side. Afstanden fra forreste punkt på vognen til sideblinklysene må højst være 180 cm. Denne bestemmelse kan godt medføre vanskeligheder for de af klubbens medlemmer, der er ejere af store køretøjer fra mellemkrigsårene, idet den kan medføre, at blinklysene må anbringes på siden af motorhjælmen, hvilket hverken er praktisk eller kønt. Sideblinklysene skal anbringes mellem 50 og 150 cm over vejbanen.
   Såfremt det er muligt, må sideblinklysene gerne sammenbygges med de forreste blinklys.
   Blinkfrekvensen skal helst være 90 blink pr. minut, men ihvertfald mellem 60 og

120. Ved indkøb af et de gængse blinkrelæer vil der dog sikkert ikke være vanskeligheder med at overholde denne bestemmelse.
   Der skal monteres kontrollys eller lydsignal, der viser, at blinklysene er i funktion.
   Det er endelig bestemt, at blinklysene skal vise gult lys, og dette betyder, at blinklys bagpå ikke — som det er tilfældet for mange vognes vedkommende — må sammenbygges med bremselyset, idet dette skal vise rødt lys.
   Det kan samtidig være praktisk at omtale nogle af de øvrige bestemmelser, der er trådt i kraft i den senere tid eller som forventes at træde i kraft, og som vedrører udstyret på personvogne.
   Først erindres om, at alle vogne fra 1. februar 1968 har skullet have automatisk virkende viskere, der virker både på højre og venstre side af forruden. Såfremt nogle medlemmer stadig har vogne med kun en vinduesvisker, tilrådes det derfor de pågældende at få monteret en ekstra visker, inden de bliver stoppet af politiet.
   Derimod gælder bestemmelserne om rudevaskene ikke vogne, der var registreret inden 1. februar 1968.
   Vedrørende dækbestemmelserne skal der gøres opmærksom på, at det nu er præciseret, at der ikke kræves samme dækmønster på de forskellige dæk. Bestemmelsen om, at dækkene skal være af samme type, skal forstås således, at man ikke kan have radialdæk på f. eks. venstre side
                             Fortsættes s. 7