| |
| Henning Andreasens Chevrolet
1938 cabr. var med i Lillebæltsløbet.
|

|
|
Det var med store forventninger,
man mødte op til årets Egeskov-løb søndag den 30. juni. Ikke
alene stod tidligere års vellykkede arrangementer frisk i
erindringen, men invitationen lovede dette års løb endnu en tak
bedre, endnu en tak mod et arrangement af international klasse. Og
forventningerne blev ikke gjort til skamme.
Nogle vil måske erindre en helsides annonce i
Bilhistorisk Tidsskrift sidste år. En annonce vedrørende et
internationalt veteranbilrally i Sydafrika, og mange undrede sig
måske over alt det, man fik for bogstavelig talt ingen penge.
Ligeledes vil man vide, at der i Sverige hvert år holdes et
internationalt veteranbilløb omkring Stockholm. Det er klart, at
man til disse gigantarrangementer må have noget at byde på, hvis
man skal lokke udlændinge den lange vej, i nævnte tilfælde,
henholdsvis til Kapstaden eller Stockholm. Ikke alene med
tillokkende løb og konkurrencer, men også med visse økonomiske
fordele. Og det er her de såkaldte sponsors kommer ind i billedet.
I Sydafrika havde man slået sig sammen med bl. a. Mobil Oil, i
Sverige med Scania Vabis, Svensks Dagbladet og flere andre.
Økonomiske garanter til dette års Egeskov-løb var BP og
Egeskovmuseet, og det er da ganske givet, at det var tilskud fra
disse to, der fik løbet |
|
til at blive „lidt ud over- det
sædvanlige". Bliver dette økonomiske samarbejde udvidet, vil
Egeskov-løbet med årene kunne blive en attraktiv international
begivenhed. Især da fynboerne har den fordel at ligge centralt for
tilrejsende fra Tyskland, Holland, England, Sverige, Norge og ikke
at forglemme den hastigt voksende skare af veteranbilentusiaster i
Tjekkoslovakiet. Det bliver i alt fald spændende at se, hvad det
fører til. Arrangørerne havde i år sat alt på et bræt og
forberedt et løb, der krævede det intimeste samarbejde med
vejrguderne. Intet under der havde været nervøse stunder op til
dagen. Det var også den eneste svaghed ved løbet. Man ville
dårligt kunne forestille sig hvorledes arrangementet var spændt
af, hvis tidligere års ondskabsfulde julivejrguder havde ladet
regnen spæne ned. Men hvorfor henfalde til negative
fantasispekulationer i stedet for at holde sig til
kendsgerningerne. Et kort resumé af løbet:
„Kør langsomt forbi slottet, hvor Concours d'Elégance
bedømmes" lød de første ord i køreordren. Flere uvildige
personer havde fået jobbet sammen at finde den eleganteste,
smukkeste, smarteste vogn, kort sagt den vogn de bedst kunne lide,
hvilket må siges at være en retfærdig og for øvrigt ganske ny
løsning på proble-
|
|
|
|
met. Alle dommerne mødte med lige
lidt forstand på disse sager, så ingen var forudindtaget eller på
forhånd duperet.
Foruden køreordren indeholdt den elegante mappe fra BP
et forseglet kort og en benzincheck, også fra BP.
Derefter gik det løs. Med 30 km/t skulle første
halvdel af løbet tilbagelægges, og vejen findes ved hjælp af 25
forskellige skitser. Det var tilpas vanskeligt til at holde
interessen fangen, og alligevel var der så langt mellem posterne,
at man fik tid til at nyde det skønne sydfynske landskab. Der var
på forhånd gjort en del ud af publicity for løbet, så kom man
derfor ind på en vej uden publikum, var man med sikkerhed på
afveje. Så var det bare om at få vendt og finde tilbage til
gallaruten.
Frokosten blev indtaget på Vindeby Kro på Tåsinge.
De 4 stykker var fuldt ud tilstrækkelige i varmen, men prisen noget
grov.
Derefter fortsattes med anden del af løbet, som skulle
køres efter skitser og fotos, men uden fast gennemsnitshastighed. I
det gode vejr gik denne del af løbet totalt i opløsning. Utallige
steder blev der gjort holdt for at nyde naturen, en is, en øl eller
hinandens biler. Utallige steder dannedes lange køer af gamle
biler. Især denne del af løbet fik med sine improviserede pauser
en hygge over sig, som vist |
|
de fleste netop ønsker af vore
løb, men som desværre sjældent lader sig gøre, som regel grundet
vejrlige luner. Om så arrangørerne bifaldt denne forlængelse af
løbet og dermed på afslutningen af manøvre-prøverne er en
anden sag.
En side i køreordren var helliget en række
spørgsmål, som skulle besvares på turen. To af dem bestod i rent
praktiske genkendelsesprøver, hvoraf den sidste voldte mange
ikke-mekanikere hovedbrud. På sidste side fulgte en instruktion i
manøvre-prøven. Denne indeholdt to afdelinger, først bakning i en
cirkel med fast radius, som blev angivet af et tov, man holdt i den
ene hånd. Dernæst kørtes frem over to brædder ind i en garage,
hvor en kegle netop skulle røres. Til sidst bakning ad en brolagt
vej ca. 50 m langs stalden. Især bakningen med rebet er en populær
og morsom prøve, der er sikker på et stort publikum hver gang, og
den kan sikkert med en smule fantasi varieres i det uendelige.
Manøvreprøverne forløb med prisværdig orden og præcision, selv
om det tog sin tid at få over 60 vogne igennem.
Herefter pause indtil kl. 19.00, hvor arrangørerne var
værter ved en middag på cafeteriet i Egeskov.
Her havde man virkelig rullet sig ud, og der var
rigeligt til alle, både af det våde og af det tørre.
Som nævnt var over 60 biler mødt op
|
|
En af de engelske gæster. Rolls-Royce coupé.
|

|
| |