® Bilhistorisk Tidsskrift  42/1975     side 12

med begrebet at lappe. Ved en restaurering er det derimod en lettere opgave fuldstændig at renovere et træ-opbygget karrosseri. Stålkarrossen kræver fremstilling af vanskelige profiler, profilerne kan være nittet sammen, men punktsvejsning anvendtes også ved de originale opbygninger. Man må således have kendskab til og rådighed over bukkemaskine, bertlemaskine, punktsvejsning o.s.v. Trærammestykkerne kan fremstilles med almindeligt håndsnedkerværktøj, som kan anskaffes til overkommelige priser, I det følgende omtales genopbygning af et touring karrosseri til en Chevrolet 1930.

TRÆVÆRK


Når der ses bort fra de enkelte selvbærende karrosserikonstruktioner, der fremkom allerede i tyverne, kan karrosserierne i tyvernes og tredvernes biler betegnes som en ramme- eller om man vil: bindingsværkskonstruktion beklædt med stålplade. Ramme- konstruktionen var fremstillet

Af P.E. Hansen


af enten lette stålprofiler eller massivt træ. Det påstås, at når et meget stort antal Ford A'er er bevaret, skyldes det, at flere A-karrosserier udelukkende var opbygget af stål. Stål kan lappes ved svejsning, at klare rådne træstykker er en mere kompliceret affære, så længe man opererer

KONSTRUKTIONEN
Ovenstående billede nr. l viser trækonstruktionen i en sedan fra 1930. Forneden ses en ramme, der dannes af længdevanger og traverser, bagtil er påbygget en ramme løftet i forhold til hovedrammen. Dette er gjort for at følge chassisrammen, der bagtil er forkrøppet af hensyn til bagakslen. På rammen er påbygget lodrette poster, der danner vindspejlsramme, dørrammer og bageste vinduer. Foroven fastholdes posterne af en tagramme, der bærer traverser, der igen bærer taglisterne. Coupé-konstruktionen, billede nr. 2, følger de samme byggenormer som sedanen. Åbne karrosserier