|
Nogle år efter at jeg i 1956/57 havde afsluttet restaureringen af min 1939 Delage D8-120
opstod lysten til igen at gå i gang med restaureringen af et ældre køretøj.
Ved et møde i Dansk Veteranbil Klub omtalte jeg dette, og nævnte, at et køretøj, der
interesserede mig, var en stor Packard cabriolet, der i en årrække havde kørt rundt i København, og som
jeg sidst havde set stående i en have uden for København i miserabel stand, hvor den imidlertid nu var
forsvundet fra.
Jørgen Graae - der også er Packardejer - fortalte da, at han, der i ca. 20 år har
været på jagt efter sin barndoms drøm, nemlig en 8-cylindret Horch, havde fået et tip om, at der stod en
sådan Horch på en ophuggerplads i Sydhavnen i København, samt at han i nattens mulm og mørke var kørt
ud til pladsen, hvor han havde besteget plankeværket for nærmere at undersøge sagen. Han var personligt
blevet skuffet, idet det ikke var en Horch, men en |
|
Packard, formentlig den vogn, jeg var på jagt efter.
Ved først givne lejlighed tog jeg ud og undersøgte sagen, og det viste sig ganske
rigtigt, at det var den Packard, jeg ledte efter, og efter mange og svære forhandlinger med ejeren af
ophuggerpladsen blev den erhvervet for kr. 550,- i juli 1960.
Da den stod bagest på ophuggerens plads, var der noget besvær med at få den ud, men
det lykkedes til sidst at få fjernet de vogne, der stod i vejen, og den blev derefter en regnfuld sommerdag
slæbt ud og med kranvogn transporteret til en gård i Nordsjælland, hvor jeg havde fået en foreløbig
tilladelse til at stille den ind.
Heldigvis havde ophuggeren registreringspapirerne på vognen, og det viste sig i øvrigt,
at Dansk Veteranbil Klubs tidligere mangeårige formand, Bent Mackeprang, kendte til vognen fra tidligere
tid, idet han kendte en af de tidligere ejere.
Det har derfor været muligt at rekon- |
|
struere vognens historie i ret stort omfang.
Der er tale om en 1937 Packard V 12 Model 1508, dvs. modellen med størst akselafstand,
nemlig 144 tommer.
Vognen blev oprindelig leveret i august 1937 af Packards filial i New York, og den var dengang
forsynet med et 7-personers limousine karrosseri.
I foråret 1939 kom vognen til Danmark, hvor den blev indregistreret på diplomatnumre,
formentlig under den amerikanske ambassade.
Ganske kort tid efter blev den købt af civilingeniør Per Kampmann fra Kampsax og Det
Danske Luftfartsselskab. Kampmann lod vognen sende til karrosserifirmaet Glaser i Dresden, hvor den fik
påbygget et specialkarrosseri, nemlig en 4- dørs cabriolet med mellemrude (disappearing division).
Vognen blev først færdig efter krigsudbruddet og kom til Danmark umiddelbart ved
årsskiftet 1939/40. |
|
