|
Bent Mackeprang har fortalt, at han var deltager i Kampmanns
nytårsfest den 31. december 1939, og at hele selskabet nytårsmorgen den l. januar 1940 drog ud til den
Packardforhandler på Nørrebro i København, hvor vognen var opstaldet, for at se og beundre vognen.
Kampmann beholdt vognen indtil 1953, hvor den blev udskiftet med en Bentley, og vognen
blev naturligvis i Kampmanns ejerperiode, hvor der var chauffør på den, holdt i meget fin stand.
Den blev solgt til en apoteker i Københavns omegn, der imidlertid kun havde den i kort
tid, idet hans kone foretrak at køre Folkevogn, og den blev derefter solgt til en antikvitetshandler, der
havde forretning i Hørsholm, men privat boede i Virum, en forstad til København.
Antikvitetshandleren var øjensynlig ikke ved købet klar over en 12-cylindret Packards
benzinforbrug, og han opgav derfor at køre i den og lod den stå i haven, hvor jeg i flere år så den.
Han glemte at påfylde motoren frostvæske, med det resultat, at motoren blev
frostsprængt.
Den fik herefter lov til at stå i hans have i yderligere 4-5 år, og det var her vognen
fik sit knæk, idet smeltevand fra is og regnvand efterhånden fra kalechen |
|
sivede ned i karrosseriet, således at praktisk taget alt træværk fra bagdørene og
bagud rådnede op.
Efter sigende tog et større automobilfirma i København vognen i bytte, da
antikvitetshandleren købte en ny vogn, og det lod øjeblikkelig Packarden transportere ud til den ophugger,
hvor jeg købte den.
Ved mit køb manglede der nogle ting, der var blevet fjernet på ophuggerpladsen såsom
kølerfigur, benzinpumpe, elektrisk ur, forlygteindsatser m. v., men vognen var dog ellers praktisk taget
komplet.
På grund af karrosseriets tilstand samt den frostsprængte motor var det dog nødvendigt
at gennemføre en 100 % restaurering, og vognen blev derfor skilt ad ned til chassisrammen.
Efter restaurering blev den indregistreret i maj 1974, men for ikke at tage modet fra
andre, der måtte gå med tanker om at foretage en totalrestaurering af en større vogn, skal det siges, at
der har været en række frivillige såvel som ufrivillige pauser i restaureringsarbejdet.
Karrosseriet har i to omgange været hos karetmager Bøggild Hansen i Nysted, der også
restaurerer karrosserier for Ålholm Automobilmuseum. I anden omgang var arbejdet anslået til at vare ca. l
måned, |
|
men jeg fik først udleveret karrosseriet efter 14 måneder, hvilket naturligvis satte
arbejdet med fuldførelsen af restaureringen et år tilbage.
Jeg har selv lavet så meget af restaureringsarbejdet, som det har været muligt, når
man ikke er uddannet mekaniker, pladesmed og maler.
Det var naturligvis nødvendigt at svejse motorblokken og derefter udbore den og montere
nye stempler. Det pågældende firma nægtede at støbe nye lejer under henvisning til, at der praktisk
taget ikke var lejeslid i motoren.
Sadelmagerarbejde med en hel ny kaleche ligesom maling af vognen blev naturligvis også
udført på værksteder, hvor man stadig vil påtage sig arbejdet med gamle vogne.
Den del af det mekaniske arbejde, jeg ikke selv kunne lave, blev i første omgang udført
af automekaniker Sjøberg i Ordrup, og efter at han trak sig tilbage, blev arbejdet overført til Hans
Pilegård Christiansen, ligeledes i Ordrup, der i de senere år har fået en større og større kundekreds
inden for veteranbilejere, der har brug for sagkyndig bistand.
Vognen blev som sagt registreret i maj 1974, hvor den gik igennem synet første gang. |
|
