|
I juli måned 1937 købte min afdøde morfar, skibsmægler Johan Bruhn, hos den
københavnske G.M.-forhandler F. Biilow & Co. en 7-personers Chevrolet model Imperial, årgang 1937.
(På det tidspunkt var han 55 år gammel og havde forinden nået at være ejer af ikke færre end henved 25
automobiler af hvilke her blot skal nævnes nogle få fabrikater som Scripps-Booth, Chandler, Hupmobile,
Studebaker, Chevrolet samt en Pierce-Arrow årgang 1931 (med normale frie forlygtehuse). Sidstnævnte
automobil desværre afhændet til en forhandler sidst i 30'erne og eneste erindring er, foruden et stk.
fotografi af køretøjet, uret, der var monteret bag i vognen).
Chevrolet'en kom på gaden den 5. juli 1937 og fik politinummeret K 11.106. Køretøjet blev
med vanlig begejstring for automobiler straks taget i brug og kom i |
|
årene inden anden verdenskrig så langt som ture til Wien, Prag og Budapest samt talrige
ture til Tyskland, dels ferieture, hvor specielt Harzen var et yndet mål, dels forretningsture i
forbindelse med mine bedsteforældres virksomhed.
Min morfar må have været tilfreds med Chevrolet, ikke alene som fabrikat - hvilket
resulterede i at han erhvervede yderligere to Chevrolet'er i 1939 - en 7 personers og en 5 personers, begge
køretøjer solgt forholdsvis kort tid efter krigen - men specielt 37'eren må han have været meget glad
for, måske p. gr. af vognens bundgear, som han lettere kunne betjene, end de senere modellers ratgear. I
alle fald var han ejer af dette ene køretøj i 25 år - indtil sin død i 1962.
Vognen, der var pålidelig og robust, havde følgende data: |
|
Fabrikat: Chevrolet.
Model: Imperial.
Karrosseri: 7 pers. lukket Touring Sedan.
Motor: 6 cyl. - boring 89 mm, slaglængde
95 mm. Volumen: 3540 cm3. Antal
hestekræfter: 85 SAE.
Vognen var 4-dørs med de to reservehjul placeret i hjulkasser i forskærmene. Originalfarven var
mørkeblå, indtrækket lyst beigefarvet plys. Og prisen - kroner 10.500,00 kontant.
I august 1939 var min familie igen på en køretur i Nord-Tyskland, denne gang med henblik på
at besøge byen Danzig. Min morfar blev imidlertid syg på nedturen og i Berlin besluttedes det heldigvis,
at det bedste var at vende hjemad igen. Netop hjemkommet til København når meddelelsen frem, at tyskerne
er gået ind i Po- |
|