| |
de stænger legeredes sammen til et svejse- metal, der passede til emnets
støbejernslegering. Ventilsæder i blok eller topstykke var svage områder, som ofte led skade ved
tørkørsel for kølevand. For at opbygge gods til et nyt ventilsæde måtte bortmejsles gammelt gods,
undertiden så meget, at der var hul til vandkamrene. Efter svejseopbygningen fulgte en spåntagende
bearbejdning af sædet.
Blødt stål — det materiale der i daglig tale fejlagtigt benævnes jern — er det letteste metal at
håndtere ved gassvejsning fordi det gløder med en rød farve for tilsidst at blive hvidglødende inden det
smelter. Netop ved den temperaturindikator glødefarven er undgår man at brænde hul i materialet.
Aluminium og legeringer af aluminium gløder ikke, og man har derfor ingen temperaturindikator. Derfor er
der så få, der mestrer at svejse aluminium ved gassvejsning. Aluminiumslegeringer var hyppigt anvendt til
huse for krumtap, kobling og gearkasse på de biler, der importeredes her til landet lige efter første
verdenskrig. Ved brud på plejlstænger eller tandhjul beskadiges disse huse ofte og måtte repareres ved
svejsning. Viggo Hansen fortæller, at han ved disse aluminiums svejsereparationer måtte vide fra hvilket
automobilmærke huset hidrørte. Tysk al-gods var legeret med |
|
zink, engelsk og amerikansk gods var legeret med kobber, og udfra godsets
legeringsmetaller måtte tilsatsmaterialet vælges. Fælles for støbejerns- og aluminiumssvejsning er at
større emner ofte må forvarmes inden svejsningen kan påbegyndes. Denne operation klaredes ved at opbygge
en ovn omkring emnet af ildfaste sten og opvarme med en svag koksild, derefter svejse og lade emnet afkøle
langsomt i den udbrændte koksild.
Adspurgt siger Viggo Hansen, at for at kende sin egen formåen udi svejseteknikken, og dermed forsikre en
kunde at det defekte emne kunne svejses, måtte han prøve ikke én men mange gange på kasserede emner.
Ligeledes måtte han sætte sig ind i materialernes kemi og specielle egenskaber, hvilket kun kunne ske
fyldestgørende ved at læse tilgængelig faglitteratur og -skrifter. I dag er der ikke her grundlag for at
drive et værksted, der væsentlig beskæftiger sig med svejsning af »det umulige«. I moderne automobil
reparation svejser man ikke bagaksler eller motorblokke i et sådant omfang, at det kan bære en virksomhed.
Kun gammelbil-restauratorer og andre genbrugsfolk ville være potentielle kunder — og det er ikke særligt
lønsomt at sælge service til genbrugere.
P.E. Hansen |
|
|
|
