® Bilhistorisk Tidsskrift  NR. 61  -  1980     side    9
     
 

Det er specielt for Austin Seven at håndsvinget klikker ind i en vandret hvilestilling. Luft mangler man ikke, der er både rullevinduer, solskinstag, vindspejl til at åbne og spjæld i siderne af torpedoen.

ste prøvetur nærmede sig. Det var med en blanding af glæde, spænding, lettelse og nervøsitet, at bilen blev startet og kørt lidt frem og tilbage i indkørslen. Efter finjustering af karburator og bremser gik den egentligt helt pænt. Eskorteret af en mekanikervogn blev den i juni 79 kørt til syn i Vejle.
  Med dette overstået sluttede fire års dejligt arbejde, og en ny fase i bekendtskabet med Austin Seven starter.
                       Flemming Kjærside




(side 8)  På de fire billeder kan man blandt andet se systemet i vindspejlet, den betrukne kæde der åbner døren indefra og indsugnings- og udstødningsmanifold i samme side. Modellen er den »lange« der kom i 1932, dvs at der ikke mere er udskæring i døren til bagskærmen, stadig forbavses man over hvor fremragende plads der er til selv en meget langbenet fører.