| |
Kalechestativer
Af P. E. Hansen
|
Kalechen som konstruktionselement til biler fik en levetid på omkring
halvfjerds år. I de første biler sad fører og passagerer helt ubeskyttede for vejrliget, omkring
1900 kom kalechen, som man da havde kendt gennem årtier i forbindelse med hestevogne til
persontransport. Disse første kalecher var meget simple i opbygning, og netop den simple konstruktion
gjorde det nødvendigt af afsprosse med extra synlige stivere og stropper. På touringmodeller fra
omkring 1910 ses ofte læderstropper fra kalechens forkant til chassisrammen etc.
Karrosseriudviklingen op til sidst i trediverne medførte en tilsvarende udvikling af kalechen. På
denne tid kunne man gruppere kalecherne, relativt simple konstruktioner til roadsterkarrosse, lidt
mere komplicerede kontruktioner til touringkarrosser, komplicerede fordi touringkalechen var dobbelt
så stor som roadsterkalechen og samtidig skulle den være selvbærende, og den gennempolstrede |
|
konstruktion til to eller fire dørs cabrioleter. Verdenskrigen bragte næsten al
personvognsproduktion til ophør, og da der igen kom gang i samlebåndene i 46-47 var mærkebilledet
noget ændret. Ligeså udbuddet af åbne modeller, i hvert fald her i landet. Indførelsen af det
selvbærende karrosseri, hvor ståltaget var en del af den bærende konstruktion, medførte også at
man ikke umiddelbart kunne lave åbne modeller udfra de lukkede uden at forstærke bunden. Det betød
en fordyrelse af produktet og med vort afgiftssystem for personbiler en betydelig højere pris for den
åbne vogn — det blev exclusivt at køre convertible.
Det er almindelig kendt, at det var Ford i Amerika der skabte forudsætningen for den
serieproducerede bil og dermed tilbød et køretøj til en overkommelig pris. Det var også i Amerika
den seriefremstillede åbne bil kunne fås i flest udgaver, og til en lavere pris end den lukkede.
Således udstyrede Ford
|
|
|
sin A-model i 1931 med følgende convertible karrosserier: Roadster i standard og de luxe
udgave, Phaeton ligeledes i standard og de luxe, Cabriolet og Convertible. Sidsnævnte er vist aldrig set
her i landet, typen var det man her, efter tysk oprindelse, betegner som Cabrio Coach. Derimod tilbød Ford
aldrig i A-perioden en Landau. Og det var det samme Amerika, der med restriktiv lovgivning omkring
sikkerhedsspørgsmålet, aflivede den åbne bil i traditionel udgave i halvfjerdserne. Det der fabrikeres i
dag må for at overholde USA-normerne udstyres med en slags styrtbøjle.
Bilentusiaster, denne uhomogene skare hvortil dette blads læsere også hører, har altid
omfattet den åbne bil med særlig interesse, ikke uden grund, for hvad kan lignes med en
convertible-køretur en dansk sommerdag — man ser og fornemmer omgivelserne intenst, og måske heller ikke
uvæsentligt: Man bliver set. Derfor var der også størst interesse for de åbne biler, da
veteranbilinteressen blev organiseret her i landet midt i halvtredserne.
Restaureringsproblemerne ved et åbent karrosseri har som regel et mindre omfang end et
tilsvarende lukket.
|
|
