| |
og havde beholdt gummipresser og værktøj beregnet til at arbejde i aluminium.
Efter krigen var det meget svært at skaffe pladestål. Bilfabrikkerne, der var storforbrugere
af pladestål i slutningen af 30'erne, blev selvfølgelig særlig hårdt ramt. Før krigen brugte man mest
træramme beklædt med stålplade, men efter krigen var karrosserierne mest lavet af presset stålplade. For
at mindske brugen af stål rationerede regeringen brugen og gav licens til dem der måtte bruge dette
materiale.
|
|
Prioritet blev givet til firmaer der eksporterede størstedelen af deres produkter.
John Black besluttede, af økonomiske grunde, derfor at producere roadsteren med et karrosseri
af aluminium, kun med forskærme af stål, og bruge presser og værktøj som Canley fabrikken havde brugt
til flyproduktionen. Samtidig var der ingen problemer med licens til stålrør, som man besluttede at bruge
til chassiset.
Der blev nu fremstillet to ny vogne, en Triumph 1800 Roadster og en 1800 Saloon (The Knife-Edge
Saloon). Roadsteren var baseret på vognen John Black fik designet til sig selv i 1944. Begge vogne blev
præsenteret for offentligheden i marts 1946.
Ray Turner tegnede chassis og motor. Chassiset blev bygget af 3½ " stålrør med
krydstraversen. Der var stiv bagaksel med langsgående bladfjedre og uafhængigt forhjulsophæng med
tværgående bladfjeder. Motoren var den 4-cyl. Standard -14" 1.776 ccm på 65 hk, som man havde
anvendt til 1½ ltr. Jaguar, gearkassen var med 4 fremadgående gear og ratgear, vognen havde
bænksæde foran med plads til 3 personer, forruden var forsynet med 3 vindu- |
|
Herover og til venstre Trd 1865 på Fyn i Rasmussens tid.
esviskere. Samtidig kunne der sidde 2 personer i klappen bagi, der havde sin egen
separate forrude, man slog op, når klappen åbnedes. Bremserne var hydrauliske tromlebremser på alle fire
hjul og selvjusterende (det var dog kun i teorien, i praksis duede det ikke). Vognen vejede i alt 1.143 kg.
Hver eneste roadster er faktisk håndbygget af specialister inden for området aluminium |
|
