| |
Yngve Falk udsender røgsignaler med Swiften, inden vi opgiver at deltage første dag.
rørte ved ledningerne med fingrene. Af med magneten og straks tirsdag morgen aflevere den til
opmagnetisering på et auto-elektro værksted, som ikke havde nogen mulighed for at få den færdig før end
den 6. juni. Jeg fik samtidig at vide at magneter, der ikke havde været i brug længe,, meget tit opfører
sig sådan. Så måtte jeg have flyttet synet, hvilket igen ved velvillighed lykkedes. Torsdag aften blev
magneten og en nyfremstillet platin monteret. Vi trak en gang i startsvinget, og så gik den. Stor var
glæden, nu var den i orden! På med prøvepladerne og af sted til en tankstation. Det var en spændende
oplevelse første gang at køre en sådan bil. Vi opnåede en hastighed af 42 km/t på den ca. 500 m
lange strækning. Benzin på og så rundt om havnen hjem, men nej. Karburatoren flød over. Lidt bankning
fik løsnet svømmeren, og så kunne den igen.
Et par dage senere var der en meget kraftig benzinlugt på værkstedet, og der var lukket for
benzinen. Det var tanken, der var blevet utæt. Så måtte
|
|
| den laves, hvilket lykkedes, uden at den eksploderede. Fredag den 14. juni skulle
den synes. Det blev gjort meget grundigt, og selv om det var den sidste bil, bilinspektøren skulle
syne inden han skulle på pension, blev der ikke sprunget over, hvor gærdet er lavest. Mangellisten
blev i mangel af bedre |
|
udfærdiget på klubbens officielle brevpapir. I store træk kan man vel sige, den
blev godkendt. Der var nogle ting, der skulle bringes i orden, og det blev de.
Aftenen før afrejsen til Jylland, hvor løbet skulle finde sted, kørte den 20 km. uden
problemer overhovedet, så |
|
|
