| |
Hammel Vognen
tredje gang
Af 0. E Riisager
|
Nu har vi Jørgen Ditlev Scheels afhandling om Hammel Vognen i hånden, og lad det
være sagt straks, at heller ikke den indeholder den endegyldige datering af vognen, men en
overbevisende sandsynliggørelse af ca. 1887.
Den ventede artikel i FDM's MOTOR er ikke kommet.
Scheel har udformet sin artikel i Automobile Quarterlys sommer-nummer som et defensorat i
en retssal mod den afdøde bilhistoriker Jacques Ickx' påstande, som de blev fremlagt i hans bog
»Ainsi Naquit l Automobile« , der udkom i Schweiz i 1961. Scheel har derfor også mere detailleret
end vi i BhT for to numre siden med hvad de går ud på. |
|
Jeg erindrer om, at Ickx forfægtede fremstillingsåret 1897. Scheel har fortalt
mig den delikatesse, at Ickx fik arbejdet med bogen finansieret af Daimler-Benz.
Helt kontant flytter Scheel tidspunktet for den ældste rørlige oplysning om Hammel Vognen tilbage
fra artiklen i Aftenbladet i juni 1925 til et juridisk dokument fra 1903, nemlig boopgørelsen efter
Albert Hammel. I den står vognen nævnt og omtalt som 7. og sidste af de effekter, der 9. oktober
1903 blev besigtiget og registreret af advokatfuldmægtig E. Nielsen og maskinfabrikant E Bøchmann i
boet. Punkt 7 |
|
|
beskrives som »I Baggaarden forefandtes: 1 Motorvogn, ubrugelig ... 25 kr.«. De øvrige
ting, der er registreret på værkstedet og i hjørnekælderen, beløber sig til 536 kroner og indbefatter
diverse støbegods, en gammel drejebænk, to svinghjul, 4 gamle esser, 2 patentesser af Hammels eget
fabrikat (å 100 kr) og 5 ny feltesser af Hammels fabrikat, målende 24 x 30 x 34 tommer. A 70 kr.
Scheel mener, at når vognen var ubrugelig i oktober 1903, er det et godt indicium for dens
alder. Det er jeg ikke enig i. Vi ved, at den stod udendøre, og udsat for vind og vejr kan den være gået
i forfald meget hurtigt. Ydermere har den ved den pludselige fremkomst året før af et synligt antal
moderne, letkørte og hurtige biler i København (der var to biludstillinger det år) virket fuldstændig
antikveret.
Scheel fæster også en vis lid til »Københavnerliv« og støtter sig blandt andet til nogle
formodninger om at man kan datere det fingerede avisudklip ved hjælp af den sproglige udformning. Jeg er
ganske uenig og henviser til, hvad jeg tidligere har skrevet, og med den tilføjelse at den ene af værkets
formelle forfattere var født så betids, at han har |
|
