| |
|
Sidste gang jeg kørte på Amager Travbane, blev jeg Danmarks-mester i Midget. Men
da havde ASK ingen penge, så vi fik ingen startpenge eller præmier eller noget som helst. Jeg fik
ikke engang en urtekost. Du får æren, sagde Ramsing, der er for få tilskuere. Det er også OK,
sagde jeg.
I Midget-tiden kørte vi udelukkende om penge. Det var så at sige professionelt. Men
tidligere fik vi en masse sølvtøj. På en læderrem over motorhjælmen |
|
satte jeg alle plaketterne. Det var selvfølgelig morsomt med en erkendtlighed, men
vi kørte først og fremmest for sporten.
Havde jeg ikke haft en mekaniker, der gjorde det gratis, havde jeg ikke haft råd til
det.
Hvad blev der af vognen bagefter? Der var en gårdmand ved Kalundborg, som lod lave en
bane, Årby Banen, hed den, jeg tror den eksisterede et par år. Gad vide om ikke det var der, jeg
kørte |

|
|
mit sidste løb. Wagner Sloth, befalingsmand ved telegraftropperne i Værløse, var der
også. Da vi havde kørt der, spurgte Wagner, om jeg ville sælge min vogn, for hans mekaniker, Henning, var
helt vild for at købe. Den har jo kørt godt i de sidste løb.
Lad mig lige spekulere over det, sagde jeg. Der gik ikke mere end 2-3 dage, så ringede
Henning. Ja, hvis du vil give prisen, jeg skal ha' 10.000 for hele kravlet. Han lagde 6.000 kontant og en
Nimbus. Jeg ringede til Joseph Koch og spurgte, hvad han ville give for Bussen. Den kan du få 5.000 for af
mig, Amelung, sagde han.
Henning havde en lastbil med og læssede det hele på med det samme. Han kørte 2-3 løb,
væltede, kørte i hegnet og fik aldrig noget ud af det. Jeg mener, vognen endte i Roskilde.
Det var mit firma, Mobiloil, der faktisk bad mig holde op med at køre løb. Siden kørte jeg
enkelte orienteringsløb med almindelig bil. Det var også sjovt. Men jeg har stadig holdt ved motorsporten,
og jeg er stadig medlem af ASK Jeg har været det siden 1933-34 og er nok den, der har været medlem
længst.
Omkring 1952 arrangerede Auto-
|
|