|
Den var nu også i en temmelig, for ikke at sige meget miserabel stand (hvor slemt
viste sig egentlig først da den blev skilt ad) men som oberstens bekendte sagde: „He was never much for
spit and polisli, but he keeps them running" og det gjorde den iøvrigt.
Jeg drog så den følgende dag afstod mod Harwich, højrestyret, speederen imellem bremse og
kobling, usynkroniserede gear, uden bremser eller så godt som uden, de forreste tromler viste sig senere at
være fulde af fedt, de bageste havde ingen belægninger, ingen stoplys eller afvisere, man benytter armen
sagde obersten, hva' så om natten sagde jeg, Oh - I never thought about that! Men hjem kom jeg da, selv om
jeg aldrig nogen sinde vil glemme min tur gennem London.
Min kone var dybt skuffet over „liget", hun havde ligesom jeg håbet på noget bedre,
jeg havde nu nok taget den selv om jeg skulle have båret den hjem. Den blev vurderet til afgiftsbetaling
kr. 3.000,-, afgift 1.600,-, det var det billigste ved den vogn.
Februar 73 startede så arbejdet. Jeg havde flyttet „værkstedet" fra min carport til et
gammelt æbleskur et par kilometer borte, her skulle en del af gulvet |
|
|
fornyes og en ny port sættes i, det var december og januar gået med.
Morris'en var blevet til i carporten, men da naboerne, nøjagtig 9 mdr. efter at motoren
og hornet virkede l. gang kl. 2,00 om natten, nedkom med en 8 punds dat- ter, mente jeg det klogest at
undgå lignende |
|
kalamiteter med Aston'en. Det ku' jo blive tvillinger - Aston og Martin!
Motoren blev pillet ud og overladt til Hans Pilegård for en fuldstændig hovedreparation
og renovering. Reservedelene kunne jeg for de flestes vedkommende skaffe gennem Aston Martin Owners
Club |
|
|
