| |
>Omkring 1920 finansierede postvæsenet oprettelsen af postruter. En vognmand
forpligtede sig til at befordre posten, og kunne så for egen regning og risiko medtage passagerer. Flere
ruter kørte med FIAT som denne l5TER der gik mellem Venslev og Holbæk. Lignende vogne, eller muligvis den
ældre model 18 BL, gik på ruterne Skibby-Frederikssund, Skibby-Roskilde |
|
og Rasmus Jensen havde to på ruten Søborg-Bispebjerg. Der har sikkert været mange
flere ud over landet.
Niels Martin Hansen startede på ruten Venslev-Holbæk i 1923 med en 15TER der var købt brugt
i Vejle efter en annonce i Berlingske Tidende. Den kørte til den i 1927-28 blev skiftet ud med en Overland.
Vognens totalvægt var 2.970 |
|
kg og den påbudte højeste hastighed var 24 kmt. 15TER var en populær lastbilmodel
før, under og efter første verdenskrig men er næppe kommet frem herhjemme før efter og da sikkert som
krigs-overskud. Italienerne brugte dem i store antal som militærvogne. Motoren var på godt 4 liter og
egenvægten ca. 2 tons. Modellen udgik i 1922. |
|